Ejendommen

Ejendommen består af to opgange med i alt 21 lejligheder og et fælleslokale. Huset er en del af karreen mellem Sundevedsgade og Hedebygade, der deler en anlagt gård med græs, buske, økologiske projekter og plads til at nyde solen.  

Lejlighederne består af to værelser, køkken, entre og toilet med brusebad. Bygningen er fra 1884, og lejlighederne er oprindeligt, typiske, gamle københavnerlejligheder. I 1990’erne blev ejendommen byfornyet ligesom mange andre i området. 

Ved byfornyelsen fik de fleste lejligheder tilføjet en karnap med store vinduer og en fransk altan ind mod gården, der vender mod sydvest. De øverste lejligheder har åbne altaner i stedet for en karnap.  

Stuerne ligger mod gården, hvor de store vinduer giver masser af lys. Køkkenerne ligger enten som separate rum i forbindelse med stuen eller er integrerede i stuen som køkken-alrum. 

Foreningen har et fællesrum, som man kan booke til fx arrangementer. Der er plads til 20 siddende gæster, og mange benytter det til fester og større gæstebud. 

I gården er der en gasgrill, borde og stole, som man kan booke gennem det interne reservationssystem. Så er man sikker på et sted at sidde, hvis man fx vil have gæster i gården. Skal man bruge endnu mere plads, kan man leje gårdlavets fælleslokale i midten af gården, hvor der er plads til 60 personer. 

Der er fælles vaskeri, internet og bredbånd. I forbindelse med byfornyelsen i 1990’erne blev der også etableret ventilationsanlæg, solceller til varmt vand og solfanger.  

Andelsboligforeningen har en del fællesskab. Der er havedage og arbejdsdage flere gange om året og en sommerfest med grill i gården. Der har også tidligere været fælles fester med dans i det fælles lokale i stueetagen.  

Under corona-nedlukningen mødtes mange beboere til kaffe eller gin-tonics i gården hver dag klokken fire. 

I andelsforeningen er man enige om at holde fællesarealerne pæne og rengjorte. En vedligeholdelsesplan holder styr på detaljerne, og man abonnerer på anti-grafitti, så bemalinger af facaden bliver renset af hurtigst muligt. 

Mange beboere har boet der i mange år. Da lejlighederne kun er omkring 52 kvadratmeter, får det nogle til flytte, hvis familien vokser med flere børn.  

Vil man bo i andelsboligforeningen, kan man komme på en intern venteliste, hvor hver andelshaver kan skrive et navn på. Flere andelshavere er i familie med hinanden. 

Reelt er det sådan, at vil man bo i Andelsboligforeningen Sundevedsgade 26-28, skal man kende nogen i foreningen. 

Historie 

Da ejendommen blev opført i 1884, hed gaden Frydsvej opkaldt efter jernstøberen H. C. Fryd, der opførte husene Sundevedsgade 2 og 4. Frydsvej blev anlagt på græsningsarealerne, der hørte til gæstgiveriet Hvide Hest, der ligesom Sorte, Gule og Grønne Hest bød tilrejsende velkommen med mulighed for at give hestene et hvil efter en rejse fra provinsen. 

I 1891 fik Sundevedsgade sit nuværende navn. Efter tabet af Sydslesvig i 1864 og de efterfølgende nationale følelser blev de mange nye gader på Vesterbro opkaldt efter steder i Sønderjylland. Sundeved er halvøen, der ligger ud til Als. 

Efter at have været udlejningsejendom i 105 år blev den i 1989 omdannet til andelsboligforening.  

En ældre dame solgte ejendommen til en gruppe af mennesker, der grundlagde foreningen. Flere af de første andelshavere var i forvejen lejere. Andre kendte hinanden som kolleger på postterminalen ved Hovedbanegården. 

Bygningen var delvist forfalden, da foreningen overtog den, og de følgende år blev taget og vinduerne skiftet ud. Helt fra starten har der været stort sammenhold blandt beboerne, og man lagde kræfter i at få fælleslokalet egnet til fester. Bagefter festede man en del. 

I starten var der ikke bad i ejendommen. Derfor satte man nogle fælles brusekabiner op i kælderen, hvor der i dag er vaskeri.  

I 1990’erne blev andelsboligforeningen tilbudt at blive byfornyet, ligesom mange andre ejendomme på den tid. Det betød, at alle beboere flyttede væk og blev genhuset i halvandet år, mens ejendommen fik den store renovering. Blandt andet kom der toilet og bad i alle lejligheder.  

Andelshaver Kirsten Larsen var med i en af de grupper, der arbejdede med byfornyelsen. Gruppen fik foretræde for kommunens byfornyelsesudvalg, hvor de talte for at beholde lejlighedernes størrelse. Derfor blev lejlighederne ikke lagt sammen to og to, som ellers var meget brugt på det tidspunkt. De fik også lov til at beholde fælleslokalet i stueetagen, der ellers kunne være blevet en lejlighed.  

Der var stort sammenhold med fælles arbejdsdag og med fællesrum i stueetagen. Sammen gjorde det forfaldne fælleslokale egnet til fester. 

Denne tekst er blevet til på baggrund af interview med andelshaver Kirsten Larsen suppleret med tekster om Vesterbros historie.